e-Boks login: 3 tips til at beskytte dig imod hackere
Gå til loginsiden for private her: https://digitalpost.e-boks.dk/
I dag bliver alt offentlig post sendt til din E-boks. Det er kun, hvis særlige tilfælde gør, at du ikke kan anvende E-boks, at du får fysisk post tilsendt i stedet. Derfor er det nødvendigt, at du har et E-boks login. Kun på den måde kan du logge ind på din E-boks.
Men et E-boks login er ikke helt uproblematisk. Der er nemlig hackere, der rigtigt gerne vil have fingrene i dit E-boks login. På den måde kan de nemlig få fat i dine personfølsomme oplysninger. Derfor er det også en god idé at gardere dit E-boks login bedst muligt.
1: Lav en svær adgangskode til din mobiladgang
Hvis du downloader e-boks appen, kan du gøre det nemmere for dig selv at logge på med dit E-boks login. Du kan nemlig oprette en mobiladgangskode. Hvis du vælger at gøre brug af denne adgangsform, er det vigtigt, at du vælger en svær adgangskode.
Med en kompliceret adgangskode gør du det væsentligt sværere for hackere at gætte din kode. Derfor bør også lave en kode, der består af en solid blanding af bogstaver, tal og symboler.
Det er også en god idé med en adgangskode, der ikke har nogen personlig betydning for dig. Det vil med andre ord sige, at du ikke bør vælge dit eget navn, dit barns navn eller lignende. Desto mere usædvanlig din adgangskode er, desto sværere er den at gætte.
2: Få et antivirusprogram – og hold det ved lige
Når du gerne vil beskytte dit E-boks login bedst muligt, bør du helt klart anskaffe dig et antivirusprogram. I hvert fald hvis du tjekker din e-boks på din computer, hvilket mange vælger at gøre. Når din computer har et effektivt og opdateret antivirusprogram, gør du det sværere for hackere at angribe dig via såkaldt malware.
Malware kommer blandt andet komme fra programmer, som du downloader til din computer. Men det kan også komme fra hjemmesider du besøger, eller annoncer som du klikker på. Kort fortalt er der et utal af måder, som hackere kan angribe din computer på.
Netop derfor er det vigtigt, at du jævnligt opdaterer dit antivirusprogram på computeren.
3: Udlever aldrig dine loginoplysninger
Dit E-boks login er din personlige adgang. Derfor er der heller aldrig nogle offentlige institutioner, banker eller andre velmenende folk, der vil bede om dit E-boks login.
Hvis du alligevel modtager en mail, sms eller lignende, hvor du bliver bedt om at udlevere dit E-boks login, skal du ignorere forespørgslen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hackere kan være utroligt snedige. Blandt andet er nogle af dem gode til at formulere mails, der virker meget troværdige. Det kan være, at de anvender en afsenderadresse, hvor en kendt institutions navn indgår. Det kan blandt andet være navnet på din bank, en myndighed eller lignende.
De kan også godt finde på at bruge navne på velkendte personer. Det kan for eksempel være en direktør for et firma eller en sagsbehandler. Hackere vil forsøge mange tricks for at snyde dig, og derfor er det essentielt, at du aldrig udleverer dine loginoplysninger. Ingen velmenende mennesker vil bede dig om det.
Gå til loginsiden for private her: https://digitalpost.e-boks.dk/