proguide.dk

Aula login: 3 tips til at beskytte dig imod hackere

Gå til loginsiden hos Aula her: https://www.aula.dk/portal/#/login

Hvis du er forælder til et barn, er der stor sandsynlighed for, at Aula er en del af din hverdag. Det er nemlig en kommunikationsplatform, der bliver anvendt af både daginstitutioner såvel som skoler landet over. Her har både hjemmet og skolen mulighed for at kommunikere med hinanden, ligesom platformen også bliver anvendt til intern kommunikation mellem børnenes forældre.

På Aula findes der derfor en del personfølsomme oplysninger om dig, men også om dit kæreste eje – dit barn. Derfor er der heller ikke nogen forælder der ønsker, at deres Aula login bliver hacket. Hvis du gerne vil minimere risikoen for dette, kan du følge rådene i det nedenstående.

1: En kompliceret adgangskode

Når du logger på Aula første gang, skal du bruge NemID. De efterfølgende gange skal du anvende UNI-login som dit Aula login. Her kan du vælge mellem følgende former for adgangskoder:

  • En sekscifret pinkode
  • Fingeraftryk

Hvis du vælger den sekscifret pinkode, bør du vælge en pinkode, der er svær at gætte for en eventuel hacker. Mange mennesker vælger deres egen fødselsdato eller deres barns. Men det er en pinkode, der er relativt let at gætte for en ondsulet hacker.

I stedet er det en god idé at vælge en sekscifret pinkode, som du ikke har nogen personlig relation til. Den er langt sværere at gætte.

2: Sørg for, at dine antivirusprogrammer altid er opdaterede

Hvis du nogle gange anvender dit Aula login på din computer, er det vigtigt, at du sørger for, at dine antivirusprogrammer altid er opdaterede. På den måde garderer du dig nemlig bedst muligt mod eventuelle hackerangreb.

Hackerangreb kan ske på mange forskellige måder. Det kan blandt andet komme fra en hjemmeside, som du besøger. Et program du downloader eller noget helt tredje.

Hvis du har installeret et antivirusprogram på din computer, vil din computer give dig en notifikation, når tiden er inde til at opdatere. Herefter er det vigtigt, at du får opdateret programmet rettidigt, så din computer forbliver beskyttet mod hackerangreb.

3: Aldrig giv din adgangskode til andre

Den bedste måde at beskytte dit Aula login på, er ved at holde din adgangskode hemmelig. Derfor er der heller ingen offentlige institutioner eller supportteam hos Aula, der nogensinde vil bede dig om din adgangskode over mail.

Hvis du derfor modtager en mail, hvor afsenderen beder dig om dit Aula login, skal du ignorere og slette mailen. Det er et såkaldt phising-forsøg, hvor en hacker gerne vil have fat på dine personlige oplysninger.

Mange hackere er virkelig gode og avancerede til deres fag. Derfor kan mailen meget vel fremstå troværdig. Det kan være, at mailadressen har inkluderet ”Aula” i sit navn. Eller det kan være, at hackeren har anvendt et velkendt navn som afsendernavn. Eventuelt dit barns klasselærer. Det kan også være, at mailen bærer Aulas logo eller noget helt tredje.

Derfor er det vigtigt, at du husker, at ingen offentlig institution, eller Aula selv, vil bede dig udlevere dit Aula login.

Gå til loginsiden hos Aula her: https://www.aula.dk/portal/#/login